Opskrift: Let grillet oksefilet med Dijon-creme på Spiseliv.dk

Vores køkkenchef Jimmi Bengtsson legede med oksefilet, Dijonsennep, cherrytomater og peberrod til madfestivalen Copenhagen Cooking - og stamgæsterne fik en ny favorit. Du finder hans opskrift på websitet Spiseliv.dk – eller nederst på denne side.

Vores køkkenchef Jimmi Bengtsson legede med oksefilet, Dijonsennep, cherrytomater og peberrod til madfestivalen Copenhagen Cooking – og stamgæsterne fik en ny favorit. Du finder hans opskrift på websitet Spiseliv.dk – eller nederst på denne side.

”Restaurant Kronborg tvistede det traditionelle smørrebrød til madfestivalen Copenhagen Cooking 2013 – Winter Edition. Køkkenchef Jimmi Bengtsson legede med oksefilet, Dijonsennep, cherrytomater og peberrod – og stamgæsterne fik en ny favorit,” skriver websitet Spiseliv.dk.

Mere let grillet oksefilet med Dijon-creme
Du kan være heldig at finde den let grillede oksefilet med Dijon-creme, ovnbagte tomaer og frisk peberrod til frokost på tavlen på Restaurant Kronborg.
Ølambassadør Kasper Larsen fra Nørrebro Bryghus anbefaler, at du drikker en Bombay Pale Ale til den let grillede oksefilet med Dijon-creme.
Du finder Jimmis opskrift på let grillet okseflet med dijoncreme, ovnbagte tomater og frisk peberrod på Spiseliv.dk eller nedenfor.

Opskrift på Let grillet oksefilet med Dijon-creme, ovnbagte cherrytomater og frisk peberrod

Ingredienser
Fire steaks af oksefilet (cirka 100 gram pr. stk.)
Fire skiver rugbrød, smurt med smør

Dijon-creme
½ dl creme fraiche 38 %
1 spiseskefuld god Dijonsennep
Salt, peber & sukker

Ovnbagte cherrytomater
200 gram cherrytomater med stilk
Tre spiseskefulde olivenolie
Salt & peber

Pynt
Frisk peberrod

Krydr oksefileterne med salt & peber og steg dem et til to minutter på hver side ved middel varme. Lad oksefileterne hvile, lige så længe, de har været på panden og skær dem derefter i tynde skiver på langs.

Rør Dijonsennepen ud i creme fraichen og smag til med krydderierne.

Læg cherrytomaterne i et ovnfast fad og hæld olivenolien over. Drys med salt & peber og vend tomaterne, så olien bliver godt fordelt. Bag tomaterne i ovnen i cirka 1 ½ time ved 100 grader. De skal stadig være lune, når de bliver serveret.

Arranger den skivede oksefilet på det smurte rugbrød. Pynt med to-tre spiseskefulde Dijon-creme og cherrytomater. Slut af med at høvle den friske peberrod henover oksefileten.

Ølambassadør Kasper Larsen fra Nørrebro Bryghus anbefaler, at du drikker Bombay Pale Ale til den let grillede oksefilet.

Foto af Mads EneqvistSpiseliv.dk.