MARTIN KONGSTAD ANMELDER JULEFROKOSTEN PÅ RESTAURANT KRONBORG

julefrokost restaurant kronborg anmeldelse martin kongstad traditionel dansk smørrebrød

”Klassisk dansk hygge med sans for detaljerne,” fortæller Martin Kongstad i sin anmeldelse af Restaurant Kronborgs julefrokost i programmet ”Bearnaise er dyrenes konge” på Radio 24/7.
Han fremhæver blandt vores julesild, ”der har fået et hak mere på hyggeknappen” og de pandestegte rødspættefileter med hjemmerørt remoulade.

“Restaurant Kronborg serverer traditionel dansk mad med samme stolthed og enkelthed som de bedste parisiske bistroer eller de fremmeste romerske trattoriaer,” fortæller Martin Kongstad i sin anmeldelse af sin julefrokost hos os.
Martin Kongstad er forfatter, journalist og anmelder; og har valgt et utraditionelt og ganske spændende format til sine restaurantanmeldelser i programmet ”Bearnaise er dyrenes konge” på Radio 24/7: Hver uge inviterer han en aktuel person ud at spise, hvor han interviewer sin gæst og samtidig anmelder restauranten efter den gamle 13-skala.

 ”Paprikas jul” & julefrokost

Med til sin julefrokost på Restaurant Kronborg har Martin Kongstad inviteret den populære diva (Martins ord, ikke vores) Paprika Steen i anledning af premieren på hendes film ”Den tid på året”, der handler om en kaotisk familiejul.
En film Martin kalder ”Virkelig, virkelig morsom – og tragisk sine steder”.
Han mener, at ”Det bliver sådan en film, man ser hver eneste jul.”
Martin kalder dagens udsendelse ”Paprikas jul”, og det er hans mål at få Paprika til at fortælle, hvordan hendes jul var, dengang hun var barn. Han mener åbenbart, at Paprika trækker på hovedstolen her …

”God smag over hele linjen og fremragende betjening”

Dette er Martin Kongstads første besøg på Restaurant Kronborg, og vi er imponerede over hans forståelse af det klassiske danske køkken – og det arbejde det kræver.
Han fremhæver detaljer, som det har taget os flere år at få på plads, for eksempel størrelsen af rugbrødet, udskæringen af kødet til ribbenstegen, den cremede røræg …
Martin er svært begejstret for sine to besøg (han kom tilbage en ekstra gang for lige at tjekke, om han havde smagt rigtigt første gang). Han placerer os ”I toppen af de københavnske frokostrestauranter” og slutter sin anmeldelse med at konklusionen ”god smag over hele linjen og fremragende betjening” samt selvfølgelig en karakter efter 13-skalaen.
For at få karakteren at vide, er du nødt til at høre udsendelsen “Bearnaise er dyrenes konge“.