MIKKELLER PRÆSENTERER: SMØRREBRØDSMATCH-UP MED SELMA OG KRONBORG

smørrebrød selma mikkeller øl københavn klassisk traditionelt

Fredag den 14. og lørdag den 15. august 2020 matcher to af Københavns bedste smørrebrødsrestauranter, Selma og Kronborg, smørrebrødsklassikere, blandt andet den ikoniske ’Dyrlægens natmad’ (billedet). Eventen bliver præsenteret af det danske mikrobryggeri, Mikkeller, der også sørger for udvalgte øl til lækkerierne.

Selma Copenhagen og Restaurant Kronborg inviterer til eftermiddagshygge med smørrebrødsklassikere og udvalgte øl fra mikrobryggeriet Mikkeller fredag den 14. og lørdag den 15. august 2020.
De to restauranter matcher deres versioner af en sildemad, æg & rejer samt den ikoniske ’Dyrlægens natmad’.
Der vil være tre serveringer med et (halvt) stykke af hver klassiker fra hver af de to restauranter – hver servering bliver ledsaget af en øl fra Mikkeller.

Selma Copenhagen – innovativt smørrebrød af høj kvalitet

Selma Copenhagen er en moderne skandinavisk restaurant, hvor køkkenchef og medejer Magnus Petterson nytænker smørrebrød i innovative smagskombinationer – altid af sæsonens bedste råvarer.
Michelin Guiden har tildelt Selma Copenhagen den eftertragtede BIB Gourmand for ’mad af høj kvalitet til en rimelig pris’.
Læs mere om Selma Copenhagen.

Restaurant Kronborg – klassisk smørrebrød af udsøgte råvarer

Restaurant Kronborg er kendt for at servere traditionelt dansk smørrebrød af udsøgte råvarer.
Berlingskes anmelder, Søren Frank, har udnævnt restauranten til at servere ”byens bedste klassiske smørrebrød”; mens Martin Kongstad fra ’Bearnaise er dyrenes Konge” har haft deres klassiske frikadelle med på sin Top 5 over årets bedste madoplevelser.
Læs mere om Restaurant Kronborg.

Mikkeller – det danske mikrobryggeri, der indtager kloden

De seks (halve) stykker smørrebrød bliver akkompagneret af tre udvalgte øl fra det danske mikrobryggeri Mikkeller, der for øjeblikket går sin sejrsgang verden over. Mikkeller, der er berømt for at eksperimentere med smagsindtryk og råvarer, sælger sine øl over hele kloden og driver ølbarer fra Barcelona til Bangkok.
Læs mere om Mikkeller.

Pris: 450 DKK – inkluderer 6 halve stykker smørrebrød og 3 øl.
Tidspunkt: Fredag den 14. august 2020 kl. 16.30-18.30 og lørdag den 15. august 2020 kl. 13.00-15.00
Sted: Victoriagade 8, København V
Køb din billet hos Madbillet.